
Landsforeningen Kystkultur
Danmark er et søfartsland med over 7.000 km kystlinje og med flere end 400 øer. Intetsteds i Danmark er der mere end 50 km til en kyst. Kysten, havet og havnene er allesteds nærværende i vores historie og i vores hverdag.
Kysten og havet og havnene har haft og har stor indflydelse på, hvordan vi har indrettet vores tilværelse, hvilke værdier vi har lagt vægt på, og hvordan vi bliver opfattet af vores omverden.
Disse værdier kan sammenfattes i begrebet ”kystkultur”.
Landsforeningen Kystkultur omfatter alt det, der hører til den maritime natur og kultur:
Kysten, de store og små havne, fiskerlejerne samt de bebyggede og de øde kyststrækninger. Kystkultur omfatter både det fortidige og det nutidige.
Kystkultur et levende og dynamisk begreb for nutidens brug af kysten, havet og havnene og det er et redskab for planlægningen af fremtidens brug af kysten, havet og havnene.
Landsforeningen Kystkultur er dannet på en stiftende generalforsamling i Middelfart den 19. marts 2009.
